Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/kagelystbykilsgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/kagelystbykilsgaard.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Projekt LivLine | Kagelyst By Kilsgaard
Projekt LivLine

Projekt LivLine

Liv Martine Hansen og jeg har startet et nyt tiltag: Projekt LivLine! Vores projekt er et frivilligt, non-profit projekt.

Liv og jeg elsker at bage – og faktisk er vi også ret vild med at bage sammen! Vi bager sammen en gang om måneden (cirka). Vi har længe snakket om, at vi egentlig smider meget kage væk… eller at det altid er de samme der får glæde af vores kager. Derfor blev vi enige om, at vi skulle give kagerne væk til et godt formål som står vores hjerte nært! Og 1…2…3… så havde vi pludselig et helt projekt foran os og en god ide!

LivLine går ud på, i alt sin enkelthed, at række ud til nogle som har brug for at forsøde tilværelsen om det så bare er for et øjeblik. Altså nogle, som gennemgår en svær tid i deres liv og som har brug for en livline – brug for et lille afbræk. Som har lyst til at få besøg af Liv og jeg, spise et stykke kage og snakke :-)

Udover at vi bager kagerne, så donere firmaer alle ingredienserne til bagværket. Derudover forsøger Liv og jeg at skrabe midler sammen til det projekt vi støtter. I denne omgang besøgte vi Aalborg Universitetshospitals Børneafdeling. Her fik vi Salling og Luksusbaby.dk til at donere gaver til ALLE børnene på afdelingen – helt fantastisk at se børnene pakke gaverne op og glæde sig over en lille gave! Johan Bülow og Bolcheriet donerede en masse godter til børnene også!

Det var virkelig en fornøjelse at møde op på afdelingen og få en snak med alle de søde børn. Liv og jeg blev begge helt rørt over situationen. Det er mere end fantastisk at få lov til at “hjælpe” mennesker der har det svært. Så det var virkelig skønt at se at børnene havde et smil på læben og at de for en kort stund kunne tænke på noget andet end sygdom. I kan tro der blev spist en hel hel masse kage! Liv og jeg vil i den næste tid ligge opskrifterne ud på de kager vi har lavet, så i kan prøve opskrifterne af :) Derudover kan i få inspiration til hvad man kan bruge af sjove ingredienser. Vi fik jo en hel masse fantastiske ingredienser sponsoreret, som gav os sjove ideer til pynteteknikker!

Projekt LivLine er ikke slut. Sidder du derhjemme og har et godt projekt vi skal støtte op om, så send endelig en mail. Vi kan selvfølgelig ikke efterkomme alles ønsker, men vi modtager gerne forslag til et sted vi bare må besøge og bringe lidt glæde og kage.

Derudover er dette en opfordring til ALLE firmaer der lyst til at bakke op om vores projekt – i er mere end velkommen til at sende donationer -det kan være alt fra ingredienser til gaver. Alt tages imod med kyshånd! Det går ubeskåret til et godt formål.

Hav en rigtig god dag allesammen.

Kh Line

Unknown
Johan Bülow donerede både ingredienser til vores kagebagning: lakridssirup, granulat og pulver. Derudover donerede de også lakrids og lakridskugler i massevis til børnene, forældrene og sundhedspersonalet.

logo_engros.ashx
Aarstiderne donere en hel hel masse ingredienser til vores bagværk: appelsiner, blodappelsiner, pære, æbler citroner, dadler, mel, salt – jeg kunne blive ved!

791-large_default
Salling Aalborg donerede, udover gaver til alle børnene, ingredienser til bagningen: marcipan, fløde, bær, krydderurter, sukker, nødder og en hel masse andet!

logo
Bolcheriet donerede en hel hel masse bolcher til Børneafdelingen. Derudover donerede de en hel masse Candycrunch, som er knust bolche, hvilket kan bruges til pynt i bagværk.

blossom-logo
Blossom.dk donerede nogle af fadene til kagerne, forklæder samt den kimono jeg havde på til arrangementet.

aalborg_chokoladen_logo_
Aalborg Chokoladen donerede en masse chokolade til os og en masse specialiteter fra deres egen sortiment: havtornssirup, karamelcreme og chokoladecreme, frysetørret bær osv osv.

12
Dr Oetker donerede husblas, krymmel, mandelmel og en masse andet til bagværket

luksusbaby-logo
Luksusbaby.dk, som er en rigtig fin internetshop stiftet i Aalborg, donerede fine gaver til børnene.

Leave a Reply