Bærtærte

Bærtærte

Lækker sprød tærte fyldt med bær plukket i skoven! Tærten indeholder en lækker frangipane og brombærmousse. 

Ingredienser

ca. 12 personer

tærteform, aflang (ca. 35*11)
silikoneforme, halvkugleformet i forskellige størrelser

Mørdej:
150 g. hvedemel
10 g. kakaopulver
70 g. flormelis
75 g. stuetempereret smør
1/2 æg

Frangipane:
50 g. friske brombær (eller optøede)
100 g. mandelmel
100 g. sukker
100 g. stuetempereret smør
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. likør (jeg brugte kirsebærlikør) – kan udelades

Brombærmousse-bomber:
2 blade husblas
70 g. brombær
25 g. sukker
1/2 vaniljestang
saft fra 1/2 citron og revet skal heraf
1,5 dl. piskefløde

Pynt:
200 g. friske brombær
150 g. friske blåbær
lidt rød skovsyre

Mørdej

 

Bland alle ingredienserne sammen i en røremaskine og bland ingredienserne sammen – stop så snart dejen er homogen. Kom herefter dejen på køl i minimum 30 minutter.

Frangipane

Kom alle ingredienserne i din køkkenmaskine og pisk dem sammen til en blød konsistens. Kom lidt mel på bordet og rul nu mørdejen ud til ca. 1/2 cm. tykkelse og kom mørdejen op i tærteformen og tryk den godt ind mod kanterne. Prik i dejen med en gaffel en 5 gange fordelt på bunden af tærtedejen. Kom herefter frangipanen op i formen. Bag tærten i ovnen i ca. 35 minutter ved 175 grader.

 

Brombærmousse-bomber

Læg husblassen i rigeligt med koldt vand i minimum 15 minutter. Skrab kornene ud af vaniljestangen og mas kornene sammen med lidt af sukkeret. Kom brombærene i en kasserolle sammen med vaniljesukkeret, sukker citronsaft og skal. Lad det simre i 10 minutter. Herefter blendes massen. Tag kasserollen af varmen. Vrid husblassen for vand og kom den ned til brombærsaften. Rør godt rundt. Sigt herefter massen og lad den køle ned til 50 grader. Pisk imens fløden til meget let skum. Kom en lille smule af brombærsaften op i fløden og rør godt rundt. Kom nu brombærmassen op til resten af fløden og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber til massen er homogen. Kom brombærmoussen i små halvkugle silikoneforme og på frost i minimum 2 timer. Disse bomber kan sagtens laves flere dage i forvejen.

Opbygning

2 timer inden servering trykkes brombærbomberne ud af formen og placeres på tærten. Pynt herefter med rigelig med forskellige bær og gerne lidt rød skovsyre. Kom herefter kagen på køl inden servering.

Rigtig god fornøjelse og god kagelyst!

Print Friendly

Leave a Reply


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/kagelystbykilsgaard.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3525