Disse dougnuts lavede jeg i program 5 i Den Store Bagedyst. Rigtige lækre amerikanske doughnuts med hasselnøddekrokant og lidt sjov på toppen i form af en snirkel i tuilledej
Ingredienser
12 stk.
Dej
1 kg hvedemel
50 g økologisk gær
480 g sødmælk
150 g blødt smør
150 g sukker
4 æg
4 æggeblommer
2 tsk salt
Revet skal af 2 usprøjtede citroner
Saft fra 1 citron
Kornene af 2 vaniljestænger
Fritureolie
Hasselnøddekrokant:
400 g hasselnødder
400 g sukker
Chokoladeglaze:
2,4 dl fløde
240 g hakket mørk chokolade, 70 %
4 spsk lys sirup
Snirkler:
120 g. sukker
120 g. hvedemel
2 hele æg (120 g. med skal. Vejer ægget mere, reguleres de øvrige ingredienser tilsvarende op)
Dej
Opvarm sødmælken i en kasserolle til ca. 37°C. Smuldr nu gæren i sødmælken og rør rundt til gæren er opløst. Hæld blandingen op i en røreskål og tilsæt nu sukker, æg, æggeblommer, salt, citronskal, vaniljekorn og smør. Ælt det hele sammen i cirka 10 minutter indtil dejen er fast og glat. Del dejen op i to og tilsæt nu birkes til den ene dej. Lad nu dejen hæve til cirka dobbelt størrelse med et klæde over.
Hæld nu dejen ud på køkkenbordet og slå dejen ned. Lad den hvile tildækket i 15 minutter. Rul herefter dejen ud på et meldrysset bord og udstik den i cirkler ca. 15 cm i diameter. Lav herefter endnu et udstik midt i cirklen med en mindre udstikker – cirka 3 cm i diameter. Læg dem på en meldrysset bageplade og lad dem hæve til dobbelt størrelse under et klæde.
Opvarm fritureolien i en tykbundet gryde til 180°C. Frituresteg
Hasselnøddekrokant
Hæld sukkeret op på en varm pande og lad det blive til karamel. Tilsæt nu hasselnødderne og vend dem rundt i karamellen. Læg nu massen på et stykke bagepapir og lad det køle helt ned. Blend nu blandingen fint.
Chokoladeglaze
Varm fløden op i en gryde til lige før kogepunktet.
Læg den hakkede chokolade i en skål og hæld fløden over. Lad chokoladen smelte og rør forsigtigt, indtil du får en blank chokoladeganache. Tilsæt sirup og rør.
Dyp hver donut i chokoladen og drys med hasselnøddekrokant på den ene halvdel.
Snirkler
Bland sukker og mel. Slå det hele æg ud deri og pisk godt grundigt, til dejen er uden klumper. Smør en bageplade jævnt med bagespray. Hæld massen i en sprøjtepose med en lille tylle. Lav fine snirkler og bag dem i ovnen ved 160 grader, til de er let gyldne og sprøde. Løsn de bagte gitre med en palet, mens de stadig er varme.
Rigtig god fornøjelse og god kagelyst!
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kagelystbykilsgaard.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399