En opskrift fra Den Store Bagedyst program 6, hvor temaet var “eventyr”. Kagen, der passer perfekt til eventyret om snehvide.
Ingredienser
Valnøddebund:
6 æg
Korn af 1 vaniljestang
350 g. rørsukker
200 g. grovhakket valnødder
140g. hvedemel
140 g. kartoffelmel
2 tsk. Bagepulver
2 tsk. Salt
Skal af 1 økologisk citron
Bund – top:
6 æg
Korn af 1 vaniljestang
350 g. rørsukker
140g. hvedemel
140 g. kartoffelmel
2 tsk. Bagepulver
2 tsk. Salt
Skal af 1 økologisk citron
Brombærsylt:
300 g. hele brombær
200 g. sukker
1 bundt frisk estragon
1 tsk. melatin
Brombærmousse:
8 bl. Husblas
300 g. brombær
100 g. sukker
Saft af 1 citron
8 dl. Piskefløde
1 bundt frisk estragon
Glaze til æblet:
100 g fløde
120 g sukker
140 g hvid chokolade
2½ blade husblas
125 miroir gelé
Pastafarve, rød
Vaniljestang til pynt på æblet
Glasur:
1 past. Æggehvide
100 g. flormelis
Overtræksmarcipan:
600 g. ren marcipan
300 g. flormelis
45 g. glukosesirup
Marcipan til snehvide, træer og blomster:
200 g. marcipan
100 g. flormelis
15 g. glukosesirup
Pastafarve: brun, sort, rød, gul, grøn, blå.
Snehvides kiste:
200 g. isomalt
Grøn pastafarve
Forglemmigej spiselig blomst og stedmoder
Rosenblade som dækken
Græs:
Matcha the
Valnøddebund
Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en tyk æggesnaps med en håndmikser. Hak valnødderne fint og bland dem med hvedemelet, kartoffelmelet og bagepulveret. Vend æggesnapsen og nøddeblandingen forsigtigt sammen.
Smør kageformen (35*24 cm) med lidt smagsneutral olie, placer den på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel dejen jævnt.
Bag bunden i cirka 25 minutter ved 170 grader.
Bund til top
Pisk æg, vaniljekorn og sukker til en tyk æggesnaps med en håndmikser. Hak valnødderne fint og bland dem med hvedemelet, kartoffelmelet og bagepulveret.
Smør kageformen (35*24 cm) med lidt smagsneutral olie, placer den på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel dejen jævnt.
Bag bunden i cirka 25 minutter ved 170 grader.
Brombærmousse
Udblød husblassen I rigeligt med vand. Kog brombær, sukker, estragon og citronsaft op I en kasserolle og lad det simre I cirka 10 minutter. Blend det godt. Sigt puréen hvis du ønsker at undgå kernerne.
Kom den udblødte husblas I den varme pure og rør godt. Lad pureen køle ned (ca 35 grader). Pisk fløden til let skum. Rør 1/3 af flødeskummet sammen med puréen og vend derefter pureen over I den resterende flødeskum. Hæld nu en smule af moussen i to kuppelforme (de skal bruges til æblet).
Brombærsylt
Kog brombær sammen med sukker og estragon. Rør forsigtigt rundt så bærerne ikke brister. De skal helst være hele. Tilsæt en smule melatin. Sæt nu blandingen på køl.
Opbygning
Placér valnøddebunden på serveringsfad. Læg nu en springform omkring bunden og beklæd den med kagefolie. Hæld nu den let afkølede brombærsylt på bunden og fordel bærerne. Hæld herefter brombærmoussen ovenpå og sæt kagen på køl. Når moussen har sat sig sættes den sidste bund ovenpå.
Beskær kagen så den er lige i alle kanter. Lav en lille fordybning midt på kagen som en bog. Beskær nu siderne skråt nedad.
Overtræksmarcipan
Bland flormelis, glukose og marcipan grundigt og kom massen på køl indtil den skal benyttes. Rul marcipanen ud til en tykkelse på 4-5 mm. Overtræk forsigtigt kagen med marcipan. Sørg nænsomt at få marcipanovertrækket til at slutte tæt om kagen.
Glasur
Pisk æggehvide og flormelis og kom den i et kræmmerhus. Pynt nu kagen på den ene side med titlen på eventyret – Snehvide og de syv små dværge.
Træer
Smelt isomalt og indfarv det med grøn pastafarve. Sæt en kagerulle på et stykke bagepapir. Tag nu en gaffel og dyp den i isomalten. Lav hurtige bevægelser frem og tilbage henover kagerullen. Herved dannes der sukkerslør. Lav små kugler af sukkersløret og sæt dem ovenpå en træstub af marcipan.
Snehvides kiste
Smelt isomalt i en lille kasserolle. Lav en skabelon til kisten vha. et stykke bagepapir. Stryg nu isomalten ud på et stykke bagepapir med skabelonen ovenpå. Sæt kisten sammen vha. lidt ”lim” fra isomalten. Lim spiselige blomster rundt om kisten.
Æble
Moussen i kuppelformene tages ud. Varm en lille paletkniv op og stryg den henover den ene kuppelform. Herefter sættes den halvrunde form ovenpå den anden så der dannes et æble. Lav nu glazen og sæt til sidst et stykke afskåret vaniljestang på toppen som pynt.
Glaze
Husblassen sættes i blød i rigeligt med koldt vand. Sødmælk og sukker koges op og hældes over chokoladen. Blend nu massen med en stavblender og tilsæt imens husblassen. Pas på med at løfte stavblenderen op til glazens top når du blender, da der herved vil dannes bobler. Tilsæt miroir og rød farve under omrøring.
Hvis du er uheldig med at der er mange bobler i glazen kan du banke skålen ned i bordet – dette vil opløse nogle af boblerne. Lad glazen køle lidt af. Den skal være ca. 30-35°C. inden man overtrækker kagen.
*Man kan evt. fortynde glazen med lidt vand, hvis den er meget tyk, men ikke andet end et par dråber ad gangen.
Opbygning
Stryg grøn matcha tepulver ud med en lille sigte. Sæt nu træerne fast med en lille smule spiseligt lim. Foran træerne placeres kisten og snehvide kommes i kisten og dækkes med rosenblade som tæppe.
Udstik en masse blomster og placer dem i skovbunden. Sæt til sidst æblet på.
Rigtig god fornøjelse og god kagelyst!
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/kagelystbykilsgaard.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399